Forside

Hundepension

Hundeluftning

Hundetræning

Hundelytter / Adfærdsbehandling

Foredrag

Priser

Foder til salg

Billeder

King

Vejviser

Kontakt

Links

 

 

Copyright @ 2013
Karin Klitgaard

 

 

 

 

Hundepension 

Hunden i centrum
Hundepensionen har plads til 4 hunde, hvilket giver mig god tid til at tage mig af den enkelte hund. Hundene nyder godt af den direkte adgang til privaten, da både min mand, Mogens, og jeg går gennem hundepensionen flere gange dagligt. Det er selvsagt umuligt for os ikke at stoppe og kæle, nusse og snakke med hundene. Det er for mig helt naturligt, at der bliver hygget om, udvist interesse og omsorg for hundene. Individuelle ønsker imødekommet.

Aktiviteter
Når din hund bliver passet hos Godthundeliv går vi tur minimum 3 gange dagligt. Derudover laver jeg nogle aktiviteter i løbegården og/eller på den 2500 m2 store træningsplads, hvor der er forskellige redskaber og forhindringer. Aktiviteterne tilrettelægger jeg selvfølgelig med hensyntagen til hundens fysiske og mentale behov.

Hundepensionen inde
Hundepensionen er etableret i den midterste længe af vores ejendom i umiddelbar tilknytning til privaten. Hundepensionen består af et stort lyst lokale, der er opdelt i 4 indbydende rum. Hundepensionen er opvarmet om vinteren og dejlig kølig om sommeren. Der er installeret brand- og tyverialarm.

Hundepensionen ude
Hundepensionen er beliggende på en 8500 m2 stor grund i landlige omgivelser med marker til alle sider og med 5 min. gang til Haxholm skoven. I tilknytning til pensionen er der en 2500 m2 indhegnet træningsplads og en ca. 300 m2 stor løbegård med græs og træer, hvor hundene får tilfredsstillet deres behov for at snuse rundt ude i det fri. Der er kun 1 hund ude i løbegården ad gangen, med mindre hundene er fra samme husstand, eller de er vant til at være sammen.

Efter reservation
Når jeg har reserveret en plads til din hund, sender jeg et oplysnings skema til dig. Der er nogle praktiske oplysninger til dig og plads til, at du kan skrive lidt om din hunds rutiner, vaner og hvilke aktiviteter den kan lide. Når du har returneret skemaet til mig, tilrettelægger jeg et program for aktiviteter, så din hund får et ophold hos mig, der lever op til hundepensionens navn, Godthundeliv. Alle individuelle ønsker forsøges imødekommet. 

Du er velkommen
Du og din hund er altid velkommen til at kigge ind og se hundepensionen og de tilknyttede udendørs arealer. Jeg har god erfaring med, at det har en positiv effekt, at din hund og jeg har hilst på hinanden, før hunden kommer på ferie hos mig. Hvis du er bekymret for om din hund kan klare at være i hundepensionen, kan jeg tilbyde et gratis prøveophold på 1 til 3 timer. 

Du skal medbringe
Din hund vil helt sikkert gerne ligge i den kurv eller på det tæppe som den er vant til. Derfor er det en god ide at medbringe kurv og/eller tæppe sammen med yndlingslegetøjet. Det er bedst for din hund at spise det foder, den er vant til, så du skal medbringe foder til hele opholdet. Jeg har godbidder og tygge ben, som din hund får ved aktiviteter/træning, og når der siges godnat.
Din hund skal have den lovpligtige ansvarsforsikring og være vaccineret. Vaccinationsattest skal forevises ved ankomst med din hund. 

Transport
Har du transport problemer, kan jeg tilbyde at hente og bringe din hund. Transporten foregår sikkert i hunde bur eller i sikkerhedssele til hund.

I hundepensionen Godthundeliv er alle racer, blandinger, store og små hunde velkommen.

Under din hunds ophold i pensionen kan jeg ikke tilbyde leg med andre hunde.

 

Velkommen

Hundepension inde

Åbningstider for ankomst og afrejse.
Kl. 8-8:30 og 17-17:30

 

Hundepension - hundetræning - hundeadfærdsbehandling - hundeluftning  ved hundelytter Karin Klitgaard Pittevej 8, Aidt, 8881 Thorsø Midtjylland