Historien om min første hund, King. 

I 1996 dukkede tanken om hund for første gang op. Jeg gik på biblioteket og lånte en bog, hvor de forskellige hunderacer var beskrevet.
Målet var at finde en hunderace der havde følgende kvaliteter:

• Hanhund
• Kort pels
• Lidt gøende
• Familiehund

Valget faldt på en Grosser schweizer Sennenhund. Det viste sig hurtigt at være umuligt at finde en i Danmark, og vi havde ikke lyst til at hente en i Schweiz. Da jeg samtidig købte sommerhus, droppede vi ideen om hund.

To år senere dukkede tanken om hund op igen. Nu ville jeg bare have hund – Så den Blå Avis blev købt, glemt var alle kriterier for valg af hund og skæbnen ville, at der netop var hvalpe af racen gadekryds til salg for 200 kr. på en gård ved Hadsten. Vi kørte ud og så dem, gule hvalpe af blandingen labrador og irsk setter. Den eneste hvalp der kom os i møde var den eneste han. Så valget var let, bonden fik sine 200 kr. og vi kunne hente vores hvalp den 1. maj 1998.
Hvor heldig har man lov at være?

Dengang jeg hentede King var jeg ikke klar over det. Men jeg fik en madglad, behagesyg og arbejdsglad hund, og dermed en lærenem en af slagsen.

En super hund? Læs videre og døm selv.

Konkurrence hund
Ved første besøg hos dyrlægen fik jeg en mappe med bl.a. et klubblad fra DcH-Kaløvig. Efter gennemlæsning besluttede jeg at jeg ville “noget” med min hund.
Dette blev starten på Kings karriere inden for hundesport/arbejde.
Da King var 6 mdr. i september 1998 startede vi på et begynderhold. Med hjælp fra dygtige trænere gik det hurtigt fremad med lydigheden og vi avancerede til D – holdet.
1999 bød på udfordringer både for fører og hund. King fik øjnene og især snuden op for at der fandtes dejlige “damer”. Mange har sagt ordene:

Jamen – han kan det hele derhjemme.

De ord blev flittigt brugt, for King kunne kun ryste og pibe, når der var tæver i nærheden på trænings-pladsen. Det var han til gengæld rigtig dygtig til. Som første gangs hundefører havde jeg ikke indblik og overskud til at arbejde med dette ” problem “.
King blev kastreret.
Det viste sig straks at den opmærksomhed han tidligere rettede mod tæverne, nu blev overført til hans personlige træner og indpisker.
Vi avancerede til C – klassen.
I de første 2 konkurrencer i 2000 fik vi oprykningspoints til B-klassen.
Således gik det også i 2001 med oprykning til A-klassen.
I 2002 måtte vi i konkurrence 3 gange for at score points til oprykning til E-klassen.
Vi blev i 2003 og 2004 indbudt til at deltage i eliteturneringen. Tid og penge manglede, så vi måtte sige nej tak.

Redningshund
Foråret 2001 var jeg til et foredrag om redningshund og hundeførers uddannelse og opgaver. Det lød så interessant, at jeg besluttede at undersøge, om vi kunne blive optaget på uddannelsen.
Det kunne vi heldigvis.
Vi blev tilknyttet redningsberedskabet i Randers
og startede uddannelse efterår 2001.

Jeg, som hundefører skulle gennem en grunduddannelse hvor jeg bl.a. skulle have luftflaske og maske på og kravle gennem nogle rør med en diameter netop så lille, at jeg ikke kunne kravle, men måtte mave mig frem. Der fik jeg afprøvet om jeg led af klaustrofobi. Det virkede som om den åbning jeg skulle igennem blev mindre og mindre jo mere jeg kiggede på den. Jeg tog mig sammen og kom igennem. Da jeg først var inde i røret, var der ingen problemer.

King skulle gennem en grund- og funktionsuddannelse. Han skulle lære at finde mennesker ved at gå spor , rundere i en skov, søge efter
mennesker i mørke rum, og vigtigst af alt, finde overlevende i en ruin.
Derudover var der også krav om en del lydighed og at han kunne færdes sikkert på forhindringer. Nu var det så heldigt, at det meste havde han lært i DCH så vi kom lidt let om ved det.

Året efter i 2002 bestod King redningshundeprøven.
Vi var nu et redningshundeteam og klar til indsats i katastrofeområder som jordskælv.
Da det heldigvis ikke er hver dag der sker katastrofer, valgte jeg at dygtiggøre mig via konkurrencer for redningshunde.

Familiehund
Der er ikke så meget at sige om King som familiehund. Han er utrolig glad for alle mennesker, børn, voksne og gamle. Det viser han ved ikke kun at logre med halen, men med hele kroppen. Har de kæl, klap og måske en godbid til ham, er de venner for livet.

I hjemmet slår det lærenemme også igennem, og den lydighed vi træner virker faktisk bedre på hjemmefronten. Et stille nej, en rysten på hovedet, et smil eller et lille ord, giver altid den ønskede reaktion.
Der er selvfølgelig heller ingen forstyrrelser/afledninger.

Jeg vil her benytte lejligheden til at fortælle at en blandingshund
ikke altid er en sundere hund. Godt nok var prisen for King nærmest symbolsk (200 kr.) men han har kostet mange penge i dyrlægeregninger.
Jeg synes selvfølgelig at han er dem alle værd.

For mig er og bliver han nemlig en super hund.

Som 15 år gammel nyder King sin pensionist tilværelse, hvor han sover det meste af tiden. Han vil gerne med ud at køre en tur, men det er ikke helt så nemt, at hoppe ind i bilen da bentøjet er lidt slidt. Han elsker at slikke solskin i haven, men når hønsene kigger forbi på deres tur rundt på matriklen, går han ind. Man er vel hund og plejer som sådan ikke omgang med høns.

Den 21. november 2013 måtte jeg tage afsked med King som blev 15 år, 8 mdr. og 18 dg.

Tak for du kom ind i mit liv.
Livet slutter – minder består.

 

---